Meget mere end blot cykling Har sat cyklen på forsiden, da den på forskellig vis symboliserer, hvad jeg står for. Se også lige mit forslag om ny pris model for busser:
Du finder mig som nr. 6 på Venstres liste ved kommunalvalget 2009 i Randers.
Stem personligt d. 17. november og gerne på mig.
Tak for din interesse og forhåbentlige støtte
Frihed Muligheden for selv at bestemme - forudsat at dette ikke går ud over andre. På cykel bestemmer du selv - men må også yde noget.
Sundhed Frihed er også, at din krop kan udføre, hvad hjernen ønsker. At cykle er den bedste måde at holde kroppen sund på. Til gavn for dig & mig og samfundsøkonomien.
Ressourcebevidst Vi skal bruge vore ressourcer med omtanke - uanset om vi snakker tid, penge eller økonomi. Cyklen er en klar gevinst mht. penge og økonomi, og vil ofte også give en tidsmæssig fordel.
Konsekvens Jeg siger hvad jeg gør og gør hvad jeg siger. Hvis jeg som politiker mener andre bør opføre sig på en bestemt måde, bør jeg gøre det samme selv.
Forrest i feltet Jeg arbedjer med problemer, indsamler viden og når ofte frem til konklusioner, der kan ligge lidt udenfor det forventede.
Synlig Kun ved at være synlig med egne meninger kan jeg fremprovokere de tilbagemeldinger, der kan bidrage til at forfine mine synspunkter.
Kreativ Cyklen eksemplificerer, hvordan jeg evner at tage velkendte ting og kombinere dem på en ny måde - nogle dekorerer deres biler - jeg min cykel.
Konkurrenceminded Ja - jeg har et veludviklet konkurrence gen. Det bidrager til at jeg yder den fornødne indsats for at kunne komme i mål.